Barer
Her finder du barer til hverdagen: proteinbarer med 15 til 20 g protein, energibarer med kulhydrat og mere mættende måltidsbarer. Vi forklarer forskellen på proteinkilderne og hvornår hver type passer bedst.Læs mere →
Filtre
Tilgængelighed
Brand
Form
Diæt
Mål
Pris
Mål
Form
8 produkter
Proteinbarer, energibarer og måltidsbarer: sådan skiller de sig ud
Barer er et af de mest brugte formater i sportsernæring. Udvalget svinger fra reelle proteinsnacks til noget, der ligger tæt på en chokoladebar. Forskellen står i deklarationen, ikke på forsiden af emballagen.
Tre typer barer med tre formål
Ordet bar dækker over produkter, der ikke ligner hinanden indeni. Proteinbarer har typisk 15 til 20 g protein i en bar på 50 til 60 g og ligger ofte omkring 180 til 200 kcal. Energibarer indeholder mere kulhydrat og mindre protein, fordi de skal give brændstof under aktivitet. Måltidsbarer er større og mere mættende og bruges, når du ikke kan nå at spise rigtig mad. Har du kun brug for protein, kan du gå direkte til udvalget af proteinstænger.
Proteinkilden bestemmer både konsistens og mængde
De fleste barer bygger på mælkeprotein eller valleprotein. Det giver en blød konsistens og alle de aminosyrer, kroppen bruger. Nogle barer løfter proteintallet med kollagen, og det er værd at vide: kollagen mangler flere af de aminosyrer, muskler bygges af. Plantebaserede barer bruger typisk ærteprotein, sojaprotein eller hvedeprotein. De ender ofte 2 til 5 g lavere i protein pr. bar, fordi planteprotein er sværere at binde uden at baren bliver tør. Vil du have fuld kontrol over mængde og pris pr. gram, er protein i pulverform stadig det billigste valg.
Sådan udvælger vi barerne
Vi ser på tre ting, før en bar kommer i sortimentet: proteinkilden, forholdet mellem protein og kalorier, og hvordan baren er sødet. En bar med 20 g protein og 15 g sukker hører til slikhylden, ikke her. Mængden af sukkeralkoholer som maltitol tæller også med, fordi de kan give luft i maven hos nogle. Vi køber direkte hos brandene uden mellemhandlere, hvert produkt går gennem vores compliance-team, og vi smager selv på barerne. Efter mere end 10 år ved vi, at smagen afgør, om du faktisk spiser baren. Læs hvordan vi udvælger.
Hvem barerne passer til
En bar løser et konkret problem: du skal have protein eller energi med, når køkkenet er langt væk. Styrketræner du, dækker en bar en del af dagens protein, men resten kommer bedst fra æg, fisk, mejeri og bælgfrugter. Løber eller cykler du langt, har du brug for kulhydrat undervejs, og der er gels til udholdenhed ofte nemmere at fordøje end en fast bar.
Fibre er et punkt, der sjældent nævnes på forsiden. 3 til 5 g fiber pr. bar gør den mere mættende, og flere billige barer ligger under 1 g. Kombinationen af meget fiber og mange sukkeralkoholer i samme bar er den typiske årsag til oppustethed, ikke sukkeret alene.
Et sidste praktisk råd: køb få stykker af flere varianter, før du binder dig til en hel kasse. Konsistens betyder lige så meget som smag. Nogle barer er bløde og nougatagtige, andre faste og seje, og de to oplevelser tiltaler sjældent den samme person.
Ofte stillede spørgsmål
En proteinbar er sammensat om proteinindholdet. Den bygger på mælkeprotein, valleprotein eller planteprotein og har typisk 15 til 20 g protein og lavt sukkerindhold. En chokoladebar er sammensat om sukker og fedt. Forskellen er dog ikke automatisk stor: nogle barer med "protein" på forsiden har både højt sukker- og fedtindhold. Vend pakken, og se på protein pr. bar sat over for kalorier pr. bar.
